Det kolde forår har betydet at majsen vokser langsomt – og at ukrudtsbekæmpelsen derfor er udsat mange steder. Det kolde forår betyder også at rigtigt mange har lavet en afsvidning af fremspiret ukrudt i majsmarken med Roundup – og mange spørger nu sig selv – kan vi så spare en sprøjtning med de ”rigtige” majsmidler?
Ændret strategi?
Ukrudtet spirer i år frem over en længere periode - og Roundup sprøjtningen har sørget for at der ikke er noget ukrudt der bliver for stort - ikke at man kan spare væsentligt på den normale ukrudtssprøjtning.
På billederne nedenfor kan ses et par marker hvor der er behandlet med Roundup for mellem 2 og 3 uger siden (inden majsen spirede frem), og nu står der igen en fuld flora af ukrudt af både tokimbladet og græsukrudt. Derfor skal der stadig udføres 2 sprøjtninger mere for at sikre at majsen er ren frem til den selv kan overtage kontrollen midt i juli. 
Anbefaling af strategi
På baggrund af observationer i marken anbefaler vi derfor, at man uanset en tidlig Roundup behandling, foretager ihvertfald 2 behandlinger med ”almindelige majsmidler”.
Og som billederne viser – en tidlig Roundup behandling fjerner IKKE ukrudtet – heller ikke græsukrudtet.
Hav derfor ALTID MaisTer med i planen mindst en gang!
Planlægger du 3 behandlinger bør der være MaisTer i 2 behandlinger.
Tips & Tricks
Hæld altid MaisTer i først – og olien til sidst, det sikrer den bedste opblanding. Ved at tilsætte lidt Starane eller Callisto fås en næsten 100 % dækkende tankblanding.
